Kickstart din karriere som audit graduate i Esbjerg eller Odense bei Deloitte Denmark

Vi kalder vores Audit & Assurance Graduate Programme for The ChangeMaker Programme. Det er et 2-årigt fuldtidsprogram, der giver dig mulighed for at få praktisk erfaring fra første dag inden for revisionsområdet, samtidig med at du fortsætter din uddannelse. For at sikre, at du oplever succes og får mulighed for at nå dit fulde potentiale, kommer du blandt andet til at deltage i et internt undervisningsforløb, der vil ruste dig til at anvende, forbedre og udfordre den måde, vi tænker og foretager revision på, så vi sammen kan skabe værdi for vores kunder. Du får tildelt timer til dine studier for at sikre din teoretiske udvikling sammen med den praktiske erfaring. Programmet giver dig også mulighed for at skabe din egen karrierevej i overensstemmelse med din passion.
 
Spændende opgaver venter dig

Som revisor i Deloitte vil din primære base være på Deloitte-kontoret. Arbejdsstedet vil dog ofte variere afhængigt af de pågældende opgaver og kunder. Fælles for de fleste projekter er, at de udføres i teams, men de omfatter også nogle individuelle forhold og frister, der skal overholdes.

I den første periode vil dit arbejde omfatte en lang række opgaver, bl.a.:

  • Analyse og forståelse af en virksomheds interne kontrolmiljø inden for håndtering af personaleomkostninger, kreditorer, debitorer og andre regnskabsområder
  • Udførelse af risikovurderinger af regnskabsområder baseret på din viden om en virksomheds struktur og interne processer
  • Løbende og stigende dialog med kunder fra første dag på din rejse mod at blive en betroet rådgiver
  • Deltagelse i regnskabsafslutningen i tæt samarbejde med et erfarent revisionsteam, herunder revision af diverse poster for at sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede
  • Udarbejdelse af årsregnskab for virksomheder af forskellig størrelse
Vi dyrker en kultur, hvor du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau. Din faglige og personlige udvikling vil være i fokus, og du vil blive tildelt en coach, som vil hjælpe dig med at møde og overvinde udfordringer og nå dine karrieremål. Med tiden vil du tage del i oplæringen af yngre kolleger og blive ansvarlig for kundeteams.

Du har følgende kompetencer og erfaring
  • Som person er du nysgerrig og passioneret omkring udviklingen af dine kompetencer inden for revision og kunderelationer.
  • Du er ambitiøs og elsker at lære og udfordre status quo på en ydmyg måde.
  • Din interesse for innovative, digitale og kreative løsninger og evnen til at anvende den som løftestang til at skabe forretning bringer dig et skridt foran.
  • Relevant erhvervserfaring eller stort engagement som fx frivilligt arbejde vil også blive vægtet højt.
  • Du kan blive en del af ChangeMaker-programmet på forskellige stadier i din karriere. Vi forestiller os, at du er i gang med eller har færdiggjort en af følgende uddannelser med gode resultater: cand.merc.aud., HA, HD, Finansbachelor eller HHX.   
  • Beherskelse af dansk, både mundtligt og skriftligt, er en forudsætning.
  • Ikke-europæiske statsborgere skal være i besiddelse af en dansk arbejdstilladelse.

Klik på Apply-knappen ovenfor, hvis du er parat til at blive en del af vores team. Send os din ansøgning, dit CV og karakterudskrift fra din nuværende og tidligere uddannelse – tips og tricks til din ansøgning finder du her på siden. Vi kalder til samtale løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at vi ikke vil gennemgå din ansøgning før alle efterspurgte dokumenter er til rådighed på din profil. Angiv venligst, om du er interesseret i at komme i betragtning til vores kontor i Esbjerg eller Odense.   

Læs mere om vores ChangeMaker Programme på changemaker.deloitte.dk og følg Deloitte Danmark på Instagram.

Du er velkommen til at kontakte Casper Moll, Odense, på +45 30 93 51 46 eller Lasse Wolff, Esbjerg, på + 45 79 12 84 44, hvis du har spørgsmål til stillingen eller Deloitte.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!